Så skete det igen
- ramt i hjertekulen
Silkeborg Dukketeaterfestival: Festival of Wonder 2007 - Myte, marionet og menneske
Af Rebecca Arthy - Dukkemager, Scenograf og arkitekt
Torsdag den 8. november ankom jeg for anden gang i mit liv med toget til Silkeborg, medbringende min cykel og blev på bedste manér indkvarteret på Silkeborg vandrehjem, for at deltage i Silkeborgs dukketeater festival, Festival of Wonder 2007.
Det er ikke helt til at sige, hvad der gjorde udslaget, men jeg må erkende ved min 2. deltagelse på Silkeborg dukketeaterfestival, Festival of Wonder 2007 skete det igen - efter 4 dage i selskab med de mest fantastiske mennesker og deres dukkeverdener, havde jeg en umiskendelig følelse af at være kommet hjem.
Måske skyldes det, at dukker er ærlige, som Neville Tranter(Holland) beskriver dem? Eller måske fordi kroppen indeholder et helt univers i sig selv ifølge Ines Pasic, Peru? Eller fordi der findes mennesker som dukkeførerne og musikanterne i Cineram, Frankrig, som rejser rundt med deres ombyggede stumfilmsteater på bedste cirkusmanér og skaber en stemning, der oser af liv? I hvert fald havde jeg allerede truffet min beslutning med at deltage i festivalen to år forinden - forrige gang det skete - forrige gang jeg var ramt i hjertekulen.
Denne gang og med risiko for overbelastende sanseindtryk var jeg på dukketeaterfestivalen en aktiv workshop deltager - hos alle de overnævnte kunstnere. Udover teknikker og nyttige dukkeførertips, blev der generøst delt og uddelt viden og erfaring fra de forskellige kunstneres virke.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved om dukkeføreren, som magikeren, skal dele ud af alle "hemmelighederne" omkring dukketeatret, men selvom der blev afsløret flere forskellige tricks og kunster, var den største hemmelighed uden sammenligning, at lige meget hvor mange teknikker, vi fik vist, så er værdien af den årelange træning og indlevelse, det kræver at forfine og indøve bevægelser med en scene for at få en dukke til at fungere uvurderlig.
Det var tilfældet i alle tre workshops: Neville Tranter, som arbejder med menneskestore hånddukker, viste os på 1. dagen hvor udfordret, man bliver ved blot at skulle lave en troværdig bevægelse eller gestus med dukken, på 2. dagen lærte vi at tælle til ti og workshoppen sluttede af med den ultimative udfordring at koble bevægelse og tale med dukken. Noget så såre simpelt og så ekstraordinært svært.
Hugo Soarez og Ines Pasic fik på få timer åbnet op for kroppens muligheder - med simple øvelser baseret på mime teatrets principper og selvopdagede figurer lavet med hænderne, viste der sig et uendelig hav af mulige dukkefigurer skabt ud af egen krop. I begejstringens slipstrøm, og fordi vi var mange deltagere, udmundede workshoppen i viste eksempler fra deres verdens turnerende forestilling "Short Stories", som igen demonstrerede den sublime simpelhed, en dukketeaterforestilling kan koges ned til ved brug af meget enkle virkemidler.
Min sidste workshop på festivalen var en hovedkulds løbetur med dukkerne fra Teatret Cinerama i deres meget charmerende cirkuslignende teatervogn. Vi blev koblet sammen to og to til at styre deres dukker - én for oven og én for neden. Som der også blev lagt stor vægt på hos de andre workshop givere, blev det her i samarbejde med en anden dukkefører virkeligt tydeligt hvor meget tempo og rytme har af betydning for koordinering af dukkens koreografi.
Da Teatret Cinema's eget tempo lå meget højt (men som måske skyldes de franske skuespilleres forsøg på at holde varmen i et koldt dansk efterår) blev man hurtigt kastet ud i øvelser med diverse gakkede gangarter med hver vores dukke hen over deres lave men meget brede scenegulv. Fornemt blev øvelserne styrket og styret af musikken fra deres live orkester, som 4 mand høj spillede løs for at understøtte de forskellige stemninger, som instruktørerne forsøgte at få os til at illustrere.
På alle de tre workshops nåede de på utrolig kort tid at fortælle om og demonstrere deres arbejdsmetode og dukkeunivers, og selv om de hver især var meget forskellige, var der flere overlap i teknikker og metoder, der gjorde mine 4 workshop dage meget begivenheds- og lærerige.
At jeg derudover også nåede at se talrige dukkeforestillinger er en helt anden historie, ikke desto mindre kan jeg unde enhver sjæl med fantasien i behold, at aflægge Silkeborg Dukketeaterfestival, Festival of Wonder et besøg i den weekend hvert andet år, hvor diverse nøje udvalgte dukketeatre fra verden over bidrager med stemningsfyldte forestillinger og workshops for børn og barnlige sjæle.
Jeg kan blot sige tak for denne gang og på gensyn.
Artiklen har været bragt i Nyhedsbrev fra Dansk Unima.
Artikel af Carsten Jensen
